Sierra Leone change the world through sport

mmbb


I Sierra Leone samler fodbold befolkning 

Siden 2011 har hummel arbejdet i Sierra Leone med Play31 for at skabe en positiv forandring i befolkningen igennem fodbold. Man arbejder for at forene et stadigt splittet Sierra Leone, og har projekter i fem regioner i landet hvor ca. 100.000 sierraleonere deltager årligt i fodboldevents. I 2016 startede man to nye Girls Peace Clubs op og uddelte sportsudstyr og mere end 1.000 fodbolde.

 

mmbb

En ung kvinde fortæller hvordan det at deltage i Girls Peace Club gør hende mere selvsikker og hvordan fodbold gør hende glad.

 

Tilbage i Sierra Leone efter Ebola - 2016

hummel er tilbage i Sierra Leone for at besøge sin samarbejdspartner Play31, hvor der efter Ebola virussen er væk, igen arbejdes aktivt med fodbold, som et instrument til at samle befolkningen.

”Kom. Saml jer så,” kalder læreren efter de mange børn, der løber rundt i skolegården ved Patricia Kabbah Primary School i Freetown, Sierra Leones hovedstad.

Børnene stimler hurtigt sammen, og en lille pige griner stort, da hun ser Pel Koroma fra Play31 og Morten Vestberg fra hummel nærme sig. Med sig har de fodbolde, og da de andre børn ser det, bryder de ud i jubel, mens en lille dreng kigger op på mændene med store øjne, da han får lov til at holde en af boldene.

hummel er sammen med Play31s danske repræsentant, Josephine Svensson, i Sierra Leone. De næste dage skal bruges på at få delt så mange bolde ud som muligt til glæde for børn og voksne i lokalsamfundene.

”Det virker måske mærkeligt, at børn kan blive så glade for at få et par fodbolde. Men der er mange børn i Sierra Leone, som slet ingenting har. Derfor betyder det alverden for dem,” forklarer Pel Koroma: ”Det betyder, at de kan lege.”

mmbb

En lokal lærer viser sin skole frem og forklarer hvordan fodbold bringer fred og sammenhold mellem børnene.

 

Fodbold er et middel

Moyamba er et af Sierra Leones fattigste områder. I det afsidesliggende lokalsamfund finder man ebola overlevende, fodboldkampe på ujævne baner i øsende regnvejr, festlige fodboldfester med høj kwaito-musik og skoler, hvor børnene i lasede skoleuniformer kommer strømmende for at modtage bolde, og nu også to nye Girls Peace Clubs.

sierraleone_PR_girls.jpg

 

”For piger elsker også fodbold”, som Huratu George, der leder Girls Peace Club, udtrykker det. Men Huratu George har også en bagtanke med projektet. For det handler om mere end fodbold.

”Mit mål er at give pigerne en fremtid uden misbrug, vold og voldtægter. Undertrykkelse af kvinder er et stort problem i Sierra Leone. Derfor underviser vi dem i emner, som angår unge kvinder,” siger hun:

”Vi lærer dem, at det er ok at drømme om andet end at få familie. At det er ok at ville være advokat eller læge. Den nye generation af kvinder har brug for at blive styrket for, at vi kan styrke vores samfund. Fodbolden er et middel til det.”

Trods det vestafrikanske lands naturlige ressourcer inklusive en diamanteksport, der årligt bringer en indtjening med sig på 300 millioner dollars, har den 11 år lange borgerkrig frem til 2002 givet befolkningen tydelige ar på sjælen og ikke mindst økonomien. Mere end 70 procent af den ca. 6,3 millioner store befolkning lever under fattigdomsgrænsen, hvilket betyder, at langt fra alle har råd til at sende deres børn i skole eller blot give dem basale fornødenheder.

Det er brølet, som tæller

hummelnet_slimmer_stadil_oiled_aw16_newsletter_detail_DK.jpg 

I Sierra Leone fornemmer man en kampgejst i befolkningen. Et håb om en bedre fremtid.

Da hummel og Play31 dagen igennem besøger flere skoler i Freetown-området, er reaktionen den samme hver gang. Glæde, jubel. Eleverne fremviser stolt deres skoler og taler om nødvendigheden af uddannelse, og i townshippet Car Wash, tager en kvinde kampen op mod mændene.

”Pigerne skal også have en bold,” insisterer hun igen og igen og går derfra med to.

Som udeforstående vesterlænding kan det virke besynderligt, at der ikke skal mere til end en fodbold for at samle folk, men ikke desto mindre er det tydeligt, hvad sporten kan. Især til en fodboldkamp mellem eks-soldater.

Soldaterne blev efter borgerkrigen kraftigt stigmatiseret i det sierraleonske samfund, og de er det fortsat i betydelig grad, fortæller Chernor Ajalloh, der arbejder med eks-soldater og er en af medarrangørende bag fodboldkampen:

”Folk føler, at det er soldaternes skyld, at der var krig og splittelse. Men soldaterne skal jo også have lov til at komme videre og få et liv. Så for mig handler det om lige rettigheder.” Under borgerkrigen blev Chernor Ajalloh taget af rebellerne og gjort til børnesoldat. I dag har han som 22-årig dedikeret sit liv til at hjælpe eks-soldaterne og arbejde for fred.

”Selv om jeg er meget yngre end dem, respekterer de mig. De ved, at det ikke er løvens størrelse, men brøl, der tæller, og de ved, at jeg ønsker at hjælpe dem,” fortæller han, peger ud på fodboldbanen og smiler:

”Se på alle folkene samlet her. Et helt lokalmiljø samlet om at se eks-soldater spille fodbold. Lokalmiljøet samler sig om dem. Der er da håb.” 

sierraleone_PR_lokalsamfund.jpg  

Ebolas eftervirkninger 

Helt frem til januar 2016 fandt man stadig nye tilfælde af virussen Ebola i Sierra Leone. Ligesom det var tilfældet under borgerkrigen, efterlod den frygtede sygdom mange tusinde børn forældreløse. Et område, som blev hårdt ramt af sygdommen, er et lille lokalområde i det fattige Moyamba Junction. Flere end 30 døde, mens 25, heriblandt flest børn, overlevede.

Vi voksne har taget børnene til os,” fortæller Mohammed Kuyateh og peger på børnene, der har samlet sig i skyggen for at undgå den varme eftermiddagssol.

”Ebola rystede vores virkelighed. Da sygdommen brød ud, måtte vi ikke hjælpe vores kære på grund af smittefare, vi måtte ikke holde dem i hånden eller sige farvel, og vi måtte ikke begrave dem . I sig selv er det forfærdeligt,” siger Mohammed Kuyateh og fortsætter:

hummelnet_slimmer_stadil_oiled_aw16_newsletter_detail_DK.jpg

Men vi var nok ikke helt klar over efterdønningerne. I dag overlever vi med hjælp fra NGO’ers donationer, for vi kan ikke længere få et arbejde. Folk er hundeangste for, at vi smitter dem med Ebola. Selv om vi er raske.”

Men hjælpen fra NGO’erne varer kun 18 måneder, og de udløber snart, fortæller Mohammed Kuyateh, idet han trykker Pel Koromas hånd og takker for boldene, som nogle af børnene allerede er begyndt at spille med under et stort træ.

mmbb

Ibrahim Bangua, en fodboldtræner som har spillet for Sierra Leones landshold i 20 år, forklarer hvordan fodbold samler et lokalt community.

 

Læs mere om andre Company Karma aktiviteter i hummel

Læs mere om Play31 og støt arbejdet