hummel lancerer Football for Change

football for change_hummel.net lower banner_1.jpg

hummel lancerer Football for Change –  støtte til sociale fodboldaktiviteter for unge i lokalsamfund

Med Football for Change programmet giver hummel alle personer, græsrodsorganisationer og klubber mulighed for at søge penge og produkter til en social fodboldaktivitet. Eneste krav er at aktiviteten bidrager til øget ligestilling og den sociale udvikling for unge i lokalsamfundet.

Aarhus, Danmark d. 16 August 2017

I dag åbner hummel for ansøgninger til et nyt globalt støtteprogram som fokuserer på unge og fodboldaktiviteter. Med fodbold som redskab ønsker hummel at fremme ligestilling og nedbryde de barriere der måtte eksistere på kryds af køn, kultur, religion og race blandt unge i lokalsamfund. Virksomheden har i årtier støttet velgørende danske og udenlandske sportsaktiviteter, men det er første gang, der lanceres et program som inddrager offentligheden i beslutningen om, hvem der skal have støtte. Programmet er en del af virksomhedens sociale indsats for at forandre verden gennem sport. 

”Med Football for Change ønsker vi at støtte de ildsjæle, som bruger fodbold til at sprede god karma og forene ungdommen i deres lokalsamfund på tværs af køn, kultur, religion eller racemæssige skel. Alle kan indsende en ansøgning om støtte, og alle kan engagere sig i afstemningen på vores digitale platform om, hvem der skal vinde,” fortæller Morten Vestberg, Senior Karma & Communication Specialist i hummel.

Programmet er åbent for ansøgere i hele verden og den offentlige afstemning blandt de nominerede kan følges på de sociale medier og www.hummel.net

Offentligheden bestemmer vinderen

hummel har altid haft et stort fokus på at yde støtte til de sager og personer, som har svært ved at få traditionel opbakning. Man har f.eks. støttet det tibetanske fodboldlandshold for herrer, startet en national fodboldliga i Afghanistan, samt åbnet fodboldskoler for kvinder i Sierra Leone. Football for Change sætter fokus på mindre projekter, hvor det er lokale rollemodeller som få støtte til at skabe en reel forandring i deres lokalsamfund. Ud af alle ansøgninger der modtages nominerer en tværfaglig medarbejder komite i hummel tre projekter. Herefter offentliggøres de tre nominerede aktiviteter som offentligheden kan læse mere om og stemme på så der kåres en vinder.

”I Football for Change afholder vi ca. hver anden måned en offentlig digital afstemning og finder et vinderprojekt. Derfor er det aldrig for sent at indsende sit initiativ. For os er det skønt at støtte de initiativrige lokale aktivister som med fodbold er med til at forandre verden gennem sport. Samtidig kan vi engagere alle hummel fans i at vælge netop den aktivitet de mener fortjener opbakning,” fortæller Morten Vestberg, Senior Karma & Communication Specialist i hummel.

Fakta

  • Indsend din ansøgning imellem den 16 august og 1 september til Football for Change her. 
  • Stem på de nominerede fra den 8 september til den 22 september på vores Facebook.
  • Der kåres en vinder den 26 september på vores Facebook. 
  • En tværfaglig medarbejder komite i hummel udvælger de tre nominerede aktiviteter
  • Ansøg om op til 1500 USD og hummel produkter til en værdi af 3000 USD
  • Den næste ’Football for Change’ afholdes i oktober 2017 – følg vores digitale kanaler for info